Hvem er BIBUS SINDBY?
Kort fortalt
BIBUS SINDBY A/S (Tidl. A/S H. Sindby & Co.) har i over 100 år været en solid import- og handelsvirksomhed, der har specialiseret sig i at servicere metalindustrien og opbyggere.
Nøgleordene for BIBUS SINDBY har i alle disse år været sund fornuft og kvalitet, og vi arbejder konstant på at udvikle både vores produkter og vores service.
Vores varesortiment, som er både bredt og dybt, omfatter over 25.000 enheder blandt andet inden for disse grupper:
- Beslag og hængsler
- Opbygningsartikler
- Gummiprodukter
- Lyddæmpning
- Gasfjedre
- Ventilation
- Og meget mere..
Kantlister.dk er vores specialiseret webshop til servicering indenfor gummiprodukter, beslag & gasfjedre.
Historien bag en succes
BIBUS SINDBY har eksisteret siden 17. november 1918, hvor Hans Sindby grundlagde virksomheden A/S H. Sindby & Co. med et speciale indenfor møbelbeslag og tilbehør. Virksomheden voksede hastigt frem til 1920, hvor Norge stoppede importen af møbler, hvorefter Hans vendte sig mod motorbranchen, da flere produktlinjer alligevel henvendte sig dertil.
Efterhånden som virksomheden og sortimentet blev udvidet, kom også flere personer og andre typer produkter ind i virksomheden. Men den største succes blev gummilister, som så sin start sidst i 20’erne.
Der er ingen tvivl om, at dette var en stor milepæl for firmaet. I dag lagerfører vi mere end 2000 forskellige gummilister og profiler, og hvor BIBUS SINDBY bliver med rette kaldt Skandinaviens største udbyder af gummi.
Værdier
Hos BIBUS SINDBY har vi visse kerneværdier som virksomheden er dedikeret til, der er baseret på vores idégrundlag ”Til glæde for kunderne og dermed for virksomheden”. Dette idégrundlag danner rammen for aktiviteterne for både Sindby og BIBUS. Idégrundlaget bliver opfyldt i samarbejde med vores medarbejdere og forretningspartnere ud fra følgende værdier.
CSR, miljø og etik
Hos BIBUS SINDBY A/S tager vi ordet ORDENTLIGHED meget alvorligt. Vi ved at det er et ældre lidt støvet ord, men det dækker over den måde vi ser verden på, i alle dens aspekter.
- Vi samarbejder kun med leverandører, der overholder gældende miljøregler, så vi sikrer de fremtidige generationer.
- Vi tager kraftigt afstand fra tvangs- og børnearbejde.
- Vi har iværksat tiltag der gavner nærmiljøet og insekters muligheder for at trives og overleve i vores fauna.
- Vi støtter at alle uanset etnicitet, religion, handicaps eller køn skal sikres lige muligheder. Vi er især opmærksomme på unge piger og kvinders muligheder for uddannelse og karriere.
- For tiden er vores hoved fokus i nærmiljøet. Vi bakker op om unge kvindelige håndboldtalenters mulighed for at kombinere uddannelse og sport, således at vi skaber det hele menneske. Dette gøres gennem personlige sponsorater.
Vi aflægger jævnligt besøg hos vore leverandører og samarbejdspartnere, for at sikre at ovennævnte er en del af det fælles værdigrundlag.
Vore værdier bliver prioriteret højere end kortsigtet profit jagt, da det har vist sig, på den lange bane, at udmønte sig i bedre resultater.
Læs mere om vores igangværende projekter for biodiversitet, miljø og CSR – klik her.
Erfaring, kvalitet & engagement
Kunden er altid i centrum hos BIBUS SINDBY.
Gennem vores innovative tilgang udvikles, produceres og hjemtages præcis den artikel, der dækker kundens både aktuelle men også kommende behov. Vi aflægger jævnligt besøg hos vores leverandører, så vi kan sikre en ensartet kvalitet.
Det at skaffe de rigtige produkter eller komponenter som kunden har brug for, som selvfølgelig er til den rette pris og den ønskede kvalitet, er målsætningen for virksomheden.
Indkøb & produktion
Vi hos BIBUS SINDBY indkøber varer i mere end 50 lande, gennem vores 25 agenturer rundtom i verden. Vi handler og agerer globalt med udgangspunkt i vores 100 års videnbank og erfaring, samt vores miljømæssige og etiske regelsæt.
Vi er yderst bekendt med markederne, så vores kunder trygt kan handle og benytte vores sortiment. Salget af A/S H. Sindby & Co. til BIBUS AG har gjort, at vi i dag er repræsenteret med en salgsstyrke i 30 lande, fordelt over hele Europa og Asien.
Sammen har BIBUS AG og BIBUS SINDBY opsat vores etiske regelsæt, som forpligter os selv, vores medarbejdere og forretningspartnere til visse mål, hvor du kan læse mere her.
Specialister med løsningen
Vore medarbejdere arbejder ofte tæt sammen med kunden for at finde den ideelle løsning. Gennem vores deltagelse på messer samt kurser over hele verden sikrer vi, at vi altid er opdateret på udviklingen, den nyeste viden og de nye produkter.
Vore specialister er altid klar til at hjælpe, også når det gælder online handel. Kantlister.dk er udviklet til at servicere og betjene størstedelen af kunder, så vidt det er muligt med de tilgængelige oplysninger. Men spørgsmål og tvivl kan forekomme, hvorpå vi glædeligt vil samarbejde med kunden frem til den rette løsning.
Vil du vide mere?
Hvis du vil dykke mere ned i BIBUS SINDBY´s historie, værdier, CSR- & miljøprojekter og meget mere, så kan du læse hele vores firmaprofil her - https://www.bibus-sindby.dk/om-os/as-h-sindby-co/